...for nu falder julesneen ikke ret hvid.
Men derfor glæder jeg mig nu alligevel, for det er jo snart jul.
For første gang i rigtig mange år er jeg rent faktisk i julestemning, og glæder mig til at være sammen med min lille dreng juleaften. Der venter dog et par hårde weekender for mig, da det er mange mennesker (omend de samme) og jeg skal bruge meget energi på at være på.
Men det bliver forventningens glæde nu ikke mindre af. Her på lørdag er der familie tam-tam i Andersen-klanen ude ved René og lørdagen efter juleaften hos...René. Arme mand er ikke vant til at have gæster, så han er lidt stresset over at skulle være på og være vært to weekender i streg, men tror nu egentlig han glæder sig. Også selvom han har weekendvagten i juleweekenden. Skide træls, men sådan er det jo. Så tager vi andre over. Det skal nok gå, og hvem siger at han overhovedet bliver kaldt ud?
Der er jo også sket lidt nyt omkring...mig.
Jeg var til møde i rehabiliteringsteamet d. 8. december, og helt ærligt så ved jeg stadig ikke om det var godt eller dårligt. I følge min ældste bror, som lige selv har været møllen igennem, så skal mine erindringer fra mødet udelukkende tolkes positivt. Jeg ved ikke en bjælde...
Men jeg er blev tilkendt 3 års ressourceforløb, selvom de egentlig startede på 2. Det blev sat op til 3, fordi jeg ikke lige kunne over- eller gennemskue om jeg ville være færdigbehandlet inden for 2 år.
Derudover anbefalede de, at jeg kommer på smerteklinik, hvad jeg skal snakke med min læge om på fredag. Det kræver så nogle køreture til Give...hurraaaaaaaa...kan I høre begejstringen?? Næh, det kan jeg heller ikke, men de skulle være rigtig dygtige i Give og det kunne være rart at slippe af med bare en smule af smerterne. Det eneste jeg er træt af der er selve køreturen. Det er bare almen brok.
Jeg tillod mig efter mødet, at give min hidtidige sagsbehandler et kram, og sagde:
'Tusind tak for hjælpen! Du har gjort et godt stykke arbejde!'
Og det har hun virkelig! Man skal heller ikke være bange for at give ros, for der er ikke ret mange andre der gør det. Og nu ved jeg jo hvad jeg taler om, som gammel kommunal sagsbehandler.
Så nu hedder det ny sagsbehandler, koordinator OG mentor! Og endnu engang nye mennesker jeg skal forholde mig til. Men...jeg er faktisk lidt spændt på hvad det bringer. Har fået at vide, at det bliver PISSE hårdt, så er lidt spændt på hvor slemt det kan gå.
I det mindste har jeg selv nogle idéer til hvad jeg gerne vil prøve. ALT ANDET END MYNDIGHEDSARBEJDE!! Og GERNE noget med POSITIV kommunikation med andre mennesker. Det vil jeg sætte umådelig stor pris på! Og jeg har flere steder i tankerne...men nu må vi se. I morgen er der møde med ny sagsbehandler. Onsdag næste uge er der så møde med koordinator og mentor. Det skal nok blive godt! Det tror jeg virkelig!
Jeg håber lidt, at jeg får energi til at få lavet et oplæg mere på fredag, for jeg har noget mere jeg gerne vil fortælle om, som ikke handler om ovenstående.
Men indtil energien melder sig igen - tjin tjin!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar