Foråret lever!

(Skrevet i torsdag (d. 17. marts) - ved ikke lige hvorfor den ikke har udgivet det.)

Ja, foråret er i sandhed kommet til live i disse dage!
Jeg kan mærke det helt ind i knoglerne! Det er blevet lysere, luften vibrere nærmest af livet der er ved at vågne af sin vinterdvale.

Jeg ELSKER foråret!! Elsker elsker ELSKER DET! Ikke engang vitaminerne i luften (læs: gyllelugt) kan ødelægge min kærlighed til denne årstid. Det hører med når man bor i provinsen og det såkaldte 'udkantsdanmark' - et begreb jeg ikke giver en hundekiks for.
Selvom gyllelugt ikke er videre lækkert, så vil jeg hellere have gyllelugt end bilos. Jeg vil dog tillade mig at påstå, at noget er mere behageligt end andet. Den værste gylle er fra mink, så hønsemøg, gris og til sidst ko, som er den gyllelugt jeg synes er mest 'behagelig', om jeg så må sige.

Jeg er så udpræget landpige og absolut ikke bypige! Jeg kan godt lide at have luft omkring mig og højt til loftet. Sådan er det, og jeg tager gerne de få ulemper med. Trods alt bliver der ikke kørt gylle ud hver dag eller hver uge...eller hver mån....ed...æh, kommer lige i tvivl.
Det var vist det vi kunne kalde et sidespring...

Billede fra weekendens såning

Anyway! Jeg har haft nogle HELT forrygende dage! Helt ud til fingerspidserne! Okay, måske lige overdrevet nok, men det er tæt på. For det første har jeg jo tilbragt en hel weekend sammen med Liam, og kom faktisk første hjem tirsdag formiddag, hvor jeg så kom for sent til min aftale hos kiropraktoren fordi jeg havde set forkert på tiden - dygtige mig. Men opturen er, at lige nu sidder ALLE led og knogler som de skal - for første gang siden ulykken i oktober! YES! Det var også på tide! Nu skal jeg så bare passe ikke gøre noget, så de ryger ud af plads igen.

Derefter var jeg på lokalpsykiatrien i Augustenborg, hvor jeg havde min mor med, og havde - i modsætningen til sidst - en ganske fornuftig samtale. Heldigvis gør jeg så gode fremskridt, at jeg ikke bliver sat yderligere op i medicin...føler mig død nok i forvejen, da jeg ikke er i stand til at grine som jeg ellers er ret god til og berygtet for. Fik også givet udtryk for, at jeg savner MIG! Min person, den jeg er og min lattermildhed og min evne til at grine så voldsomt, så jeg næsten er ved at besvime.

Billede fra weekenden

Jeg savner det...jeg savner det helt ubeskriveligt meget! Men jeg er derinde endnu! Jeg kan mærke det, for ind i mellem titter min sorte humor frem og så sidder jeg og klukker lidt uden rigtigt at kunne. Det er virkelig en underlig fornemmelse...at grine uden at kunne. Det bliver sådan lidt hult.

I går stod jeg ganske vist først rigtigt op sådan rimeligt sent, men da først jeg var kommet på benene fik jeg faktisk ordnet en masse småting og ryddet lidt op her og der uden at gøre det færdigt. Det er så typisk mig lige nu, men i det mindste fik jeg da gjort noget! Jeg har også sat et nyt spireprojekt i gang - chiakarse! Er jeg lidt spændt på. Og jeg fik vasket tøj og hængt det op og ja...jeg hyggede mig egentlig bare gevaldigt godt, og tillod mig selv at sige 'nu er jeg træt og tager et hvil'.
Hen på eftermiddagen kom jeg til at tænke på, at jeg da kunne bruge noget af min energi på Liam, så jeg kommunikerede med min eks og hentede knejten - omend det tog lidt tid.
Da han var kommet i seng, kørte jeg hjem og tog en slapper og faldt hurtigt i søvn.

I dag har jeg lige fået tjekket linser hos optikeren, og været forbi både Nanna XL (for at købe billet til deres modeshow her i april), Zizzi og Matas. Jeg købte ikke noget i Zizzi, men gjorde noget som jeg ikke lige havde regnet med at jeg nogensinde skulle gøre - jeg spurgte om hvordan man blev model til deres modeshows. De var lidt ærgelige, for de havde lige fået fundet alle dem de skulle bruge til showet her den 30. marts, men de skrev mig til det næste efter det og skrev mig på som reserve til det her i marts. Det er lidt vildt. Hvem skulle nogensinde have troet det om mig...
I Matas blev jeg skrevet op til en hudanalyse og -rådgivning. Det var faktisk ret spændende!...hvis vi lige ser bort fra det faktum at min hud åbenbart er som en...middelalderende kvindes.
Jeg var meget fascineret og samtidig lidt skræmt. Men altså...det kan reddes. Og det skal det.

Ved ikke helt hvad der går af mig pt., men det er ligesom om der bare skal prøves noget nyt og anderledes. Der skal rykkes nogle personlige grænser og der skal udvikles.

Okay, jeg er så også fastbesluttet på at komme tilbage i en version 10.0, og det kræver jo lidt nyt.
Må dog indrømme, at jeg et eller andet sted nyder de opdagelser jeg gør i øjeblikket, fordi de udvikler mig som person. Det er hårdt, men spændende...

Så er der vist, med lidt held, spredt positiv stemning i dag. Det kan vi godt lide!

Æh, må vist hellere hente mit tørrestativ ind inden det hele ender på jorden.
Note to self: Rent tøj skal ikke tørre på jorden.

/Gitte