Godt så.
Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal få startet op, for jeg har ikke rigtig udbredt til hele verden, hvad der egentlig er sket de sidste 4-5 måneder af 2015.
Og det er ikke uden en vis nervøsitet, at jeg starter op på det her.
Men her i 2015 er der blevet vendt fuldstændig op og ned på tingene, og mit liv ligger i ruiner.
Det lyder rigtig voldsomt, og det er det egentlig også i min verden, men alligevel er jeg nødt til at sige, at jeg, selvom det hele er noget rigtig kiks lige nu, ser frem til at kunne begynde at genopbygge mit liv...IGEN. Denne gang skal der bare bygges noget bedre og mere holdbart!
Jeg vil gerne komme ind på de sidste 4-5 måneder af 2015 på et andet tidspunkt. Det er nemt nok for mig at snakke om, men af en eller anden grund er det faktisk svært for mig at få det ned på skrift.
Dog kan jeg godt afsløre, at det har været alt andet end sjovt!
Jeg tror dog, at jeg kommer til at gribe det an på en lidt anden måde end jeg lige først havde tænkt, fordi det fylder rigtig meget.
MEN! Lad mig starte min nye blog med et par visdomsord, som nok i virkeligheden er oldinggamle.
Jeg har egentlig forsøgt ihærdigt at leve efter dem i mange år, men lige nu er de mere eller mindre livsvigtige for mig.
Man har et valg. Enten kan man blive hængende og dvæle i alle ulykkerne og have ondt af sig selv, eller også ser man læringsmulighederne i dem og lader dem være med til at videreudvikle én som menneske - gerne til den bedre side.
Jeg har valgt den sidste mulighed, og selvom jeg ved, at jeg ikke helt kan undgå at dvæle lidt ved fortiden, så er jeg fast besluttet på at det ER fortid! Jeg er i nuet, og fremtiden venter forude! Det skal jeg være bedre til at huske, men lige nu er fremtiden enormt skræmmende.
Et andet valg man har, når man virkelig er i krise eller har været det, er, at enten så lader man sig æde op af had og nag og nægte selv at tage et ansvar og give alle andre skylden, eller også så tilgiver man og slutter fred med tingene og tager et ansvar for sig selv.
Igen har jeg valgt den sidste mulighed, for jeg har set hvordan had og nag kan fortære et menneske. Det er ikke noget kønt syn, og det forpester omverdenen. Sådan en person har jeg ikke lyst til at være. Jeg vil hellere skabe lys og glæde, skue indad og udad for blive klogere på mig selv og andre, tilgive og/eller slutte fred med tingene, så jeg kan komme videre med mit liv.
Det her bliver en kamp for at få mit liv igen. Det bliver en kamp for at skabe et bedre liv for mig selv, men i endnu højere grad også for Liam.
Jeg er SÅ klar til at vise, at selv dét her kan jeg overleve!
Nederlag er IKKE en mulighed - og jeg VIL vinde! Og tro mig...det skal nok lykkes - især med den fantastiske støtte jeg får fra familie og venner. Jeg har aldrig været kendt for at give op, og det gør jeg heller ikke nu!
Til næste gang - Kinderne op og positive tanker!
- Gitte
Hvis man gerne vil vide hvad der er sket inden, for ligesom at være lidt opdateret hvad der egentlig er sket i mit liv, så kan man gå ind på Hurra eller noget... og læse mine beretninger om fødselsdepression, hjernerystelse og ja...hvad der er sket i mit liv igennem ca. halvandet år eller sådan noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar